Bilerne

Her ses alle de biler, vi har ejet gennem tiden. Historien begynder i 1971, da Finn fik kørekort som 18-årig:

I 1971: fik jeg kørekort til bil og motorcykel lige på dagen – min 18 års fødselsdag. Udsigt til en bil – næh, ingen penge på en lille lærlingeløn.
03/1971: Jeg fik en Ford Anglia 1958 uden plader forærende af indehaveren af VH Sport. Den stod i Nørrevoldgade, og jeg kørte den hjem et par uger før kørekortet uden plader på. Fy fy.
Parkeret i farmors have, rodede med den og til sidst skrottet og solgt som gammeljern.
04/1971: Ved kolonihaverne i Helletoften stod denne lille DKV Junior. Det var lige en bil for mig. En lille bil med en 3-cylindret totakter, der summer som en bi. Flere gange var den ude at køre på prøveplader, men det blev aldrig min. Ejeren var svær at få i tale om papirer og pris, så den blev stillet tilbage til kolonihaverne i Helletoften.08/1971: Fra stort til småt. Næste forsøg på at få en bil blev Justesens Goggomobil cabriolet 1958. 150 kr. kontant. Da Niels Justesen præsenterede bilen sagde han: ”Det kraftigste ved bilen er nok støjen”. Hihi. En del ture på prøveplader. På en af de ture var det ved at gå galt. På hovedvej 8 mod Nyborg ved Refsvindinge Bryggeri. 70 km/t. Sidder og holder i chokeren med den ene hånd. Blænder ned for en modkørende med den anden hånd. Hyl hvin. Mister herredømmet, bilen kører sidelæns for til sidst at køre baglæns og stopper pænt inde ved siden i den modsatte vejside. Jo, der var ratslør. Der skete ikke noget, men hvad må den modkørende ikke have tænkt. Kom aldrig på plader, men blev hugget op og solgt som skrot.
08/1971: Næste drøm: En Amerikansk flyder. Denne Chevrolet Biscane købte jeg for 300 kr. af autoforhandler Kaj Ottesen i Vestergade. Han hjalp den i gang ved at slæbe den rundt om værkstedet og den startede i en sort røgsky. Så ellers derudaf på prøveplader. Ud ad hovedvej 1. Niels Ole, der var med, åbnede for ventilationen, men lukkede hurtigt igen, da en fæl røg stod ind. Host host, og ved Hjulby døde motoren. Falck og fejeblad for 77 krDen kom hjem i farmors have. Pillede og rodede, men den kom aldrig i gang igen. Seneste ejer af bilen var for resten Arne Lundemann. Den Amerikanske drøm blev hugget op, og hjulene solgt til glarmester Gregersen.03/1973: Min første bil på plader blev en Trabant 1964. Købt i Svendborg ved Harry Jensen for 700 kr. Den kørte heller ikke så længe. Den fik en uvane med at knække tændrør, når den blev sat i bakgear. Der var røget et par motorophæng, så når der skulle bakkes, vippede motoren frem, og så gik det galt. Den blev hugget op, og kørt på lossepladsen. (Nedenunder Kommune Kemi).
03/1974: Hjemkommet fra søværnet, får jeg en Opel Rekord forærende af min gamle skolekammerat Claus Grahndin. En rigtig elendig gammel øse. Men den kunne da køre. Det blev til et par ture på prøveplader før den til sidst blev kørt op til Gunner Krums autoophug i Ørbæk. Her fik jeg en check på 25 kroner. Denne check reddede mig en måned senere, da det var de absolut sidste penge på lommen jeg havde, efter et forsøg på at emigrere til Bornholm. Der var lige akkurat til billetten fra Københavns Hovedbanegård og hjem.03/1976: I Svendborg ved Karl O. Skov køber jeg en Peugeot 204 varevogn for 5.100 kr. – 2.100 i udbetaling og resten over 11 måneder. I denne bil blev der klunset rigtig meget gammeljern. Lige indtil en ung mand lånte den og glemte at dreje oppe på den høje bro. Den blev lidt trykket i snuden og kom ikke ud at køre igen. Huggede den op og solgte den som skrot.1978: Ford Anglia (1968). Den stod i Svendborg.
9 måneder til næste syn. Gammel og slidt men den kørte godt. Den kørte også meget klunset skrot. Jeg havde den lige indtil jeg mødte Mona. Det kunne den ikke klare. Mona og jeg fulgtes i efteråret 1979 ad ud af Sdr. Boulevard og i krydset hvor vi skiltes, hun på vej mod Sydfyn, og jeg mod Nyborg, stod koblingen af.
Vi skulle mødes om aftenen i Højby Forsamlingshus, så hun var noget bekymret, da jeg ikke dukkede op til aftalt tid. Jeg kom dog, noget forsinket med bussen. Angliaen slæbte sig for egen motor meget langsomt om til produkthandler Søndergaard.
02/1977: I 1979 kom Mona som sagt ind i billedet, og medbragte en orange Morris Mascot, købt for 3000,- i 1976 og sat i stand af brormand Flemming og en kammerat, så den var klar til kørekortet i februar 1977. Slutpris 8000,-
Farven er Saab-orange. Den blev udfaset i 1981.
07/1979: I Vestergade stod der en pæn bil. En Audi 80 stationcar. Den købte jeg, men husker ikke prisen. Mekanikeren på Texaco fik opgaven med at svejse lidt på den og få den synet. Det var en ganske udmærket bil at køre i. Selvom den hed Audi 80, så var det faktisk en Audi 60 med en 80 hk motor. Et af problemerne med denne var utætte ventilstyr. Der løb olie ind og fedtede tændrørene til, så hver gang den skulle startes, var der dømt udskiftning til tørre tændrør. Jeg husker ikke hvor den blev af.01/1980: Vores første nyere bil Mazda 818 model 1976 – Nu tjente Mona penge, så den blev købt på afbetaling.
Solgt for 500 kr. i januar 1988.
1980: Godt at have en reservebil. I 1980 havde vi også 3 biler.03/1987: Volvo 245 1983 købt i Odense ved Svend Jacobsen på Hjallesevej. 90.000 kr. Kørte indtil juni 2004. Sendt til skrot med skrotpræmie udbetalt.10/1997: Monas Ford Orion 1,6 aut. 1985 købt for 16.800 kr. Vores første bil med automatgear. Nu vil vi ikke have andet… Solgt igen for 2.500 kr. i juli 2003.
08/2000: Endnu en Volvo 245 aut. 1988 (Blå) Købt i Kastrup af Nøhrs Bilcenter for i alt 31.200 kr. I juli 2009 strejkede automatgearkassen, og så blev pladerne taget af. Den stod som reservedelslager indtil 2013, hvor den blev afhentet af Jesper.
Se det her..
2003: Mona får en Kia Sephia Aut. 1997 for 50.000 kr.
Købt ved Gråskov biler i Odense.
Sælges gennem Gul og Gratis for 18.000 kr. i januar 2007.
Finn har hang til Volvoer – en overgang havde han 4 på een gang! Nu er de alle væk. Det var specielt model 245, han gik efter, men problemet er, at de ikke laves mere…
09/2004: Den vinrøde Volvo 245 1986 (i forgrunden) blev hentet i Næstved for 3.000 kr. Den skulle synes, men det ville blive for dyrt, så den blev sendt til skrot og vi fik skrotpræmien.

10/2004: En rød Volvo 245 aut. Købt i Rødovre for 40.000 kr. skrottet i 2014.
Se skrotningen her.

2002: Volvo 245 84’er Bentes gamle, købt for 1 kr. til reservedele. Der blev i flere år plukket af den og til sidst skrottet. Den var hvid.
09/2006: Mona er mere til Kia – modellen hedder Sephia. Da den gamle var ved at runde de 200.000 km, kiggede vi efter en nyere. Det blev en tysker – købt på internetauktionen “e-bay” og hentet i Hamm ved Dortmund i september 2006. Den havde kun kørt 19.000 km siden dens fødsel i 1996 – altså ikke nyere årgang, men mindre slidt. Monas biler er selvfølgelig også med automatgear.2009: Det er efterhånden svært at finde en gammel Volvo, så nu vil Finn prøve at spare penge på benzinen. Han har købt sig en Nissan Micra! Selvfølgelig med automatgear.
Benzinudgifterne er halveret.
Den var årgang 1995 og blev hugget op i august 2013.
2012: Her har vi så den lille ny Micra, årgang 1999. Købt i september. Den har afløst den røde Micra. Den røde blev hugget op i august 2013. Nu er den blå gået samme vej i dec. 2021.2013: Goddag og farvel…
Den røde blev hugget op, og den blå blev taget i brug for alvor.
Holdt indtil 2021…
11/2013: Den sidste Volvo blev skrottet i november 2014.
Afløseren blev anskaffet allerede i november 2013.
En Honda Shuttle 2,3 Aut. fra 1998. Solgt 18. oktober 2020.
Nov. 2015: Den gamle KIa var dømt til at skulle vare 10 år, så der er egentlig et år endnu, men denne her poppede pludselig op på nettet. Det er også en tysker, denne gang fra Schwerin. Kia Sephia 1.5 Aut., 1998, 34.000 km og aircondition. Blev indregistreret d. 3. juni 2016. Alt i alt kom den til at koste 22.000 kr.2018: Den 27. maj fløj vi til Berlin og hentede en lille gul Micra, som Finn havde købt på ebay. (Årgang 1999). Nu er den sat på lager og venter på registrering. Her står den stadig i efteråret 2020, men nu er Hondaen lige blevet solgt, så… Den 23. april 2021 kørte Mona til Ringe og købte plader til den.2021: Opel Corsa 1,2 5-dørs Aut., 2011. Et fund fra DBA.
Hentet i Vallensbæk Strand tirsdag aften den 17. august.
Torsdag aften solgte vi Kia’en på DBA (den, der var købt i 2015) – det tog en time…
2021: Opel Astra, 1,6 16V 115 Limited, 2008 – endnu et fund fra DBA. Hentet i Skibby den 4. dec. Finns bil med trækkrog. Den afløser den blå Micra.