Om Ebba Holmberg, Regner Thierry og Ejner Holmberg.
Af Irene Thierry – fra Cirkus Krones hjemmeside – 2004
Cirkustelt
Det hele startede i 1939 ved min far Regner Thierry.
Dengang hed det “Cirkus Thierry”. Det kostede 50 øre i entré.
Der var tre artister. Ebba, Regner Thierry og Ebbas bror Ejner Holmberg.
Thierry bød velkommen i kjole og hvidt, inden under havde han et gult silkekostume og da han kom frem i det hed han Giovanni. Næste gang optrådte han i blåt og var stepdanseparret Tvo Thierry’s (svensk), sammen med min mor. Alt i alt skiftede de kostumer 6 gange under hver forestilling. Nyt nummer nyt navn. Ejner, Ebba’s bror lavede et sjældent nummer i Trapezen. Han var slangemenneske og kravlede i gennem ringe i gyngende trapez. 
Senere rejste Cirkus Thierry med nogle meget specielle attraktioner f.eks. (manden med gummiansigtet), (nattens dronning fra st. Pauli), (kannibaler) og meget mere. Det var på markedspladser og dem var der mange af på den tid.
På en plads var der mange folk der stod i kø ved kassen og Ebba kunne ikke give tilbage. “Ta’ en krone” råbte Thierry og på den måde kom Cirkus Thierry til at hedde det det hedder i dag, nemlig Cirkus Krone.
Vi kører i dag med et ønske om at gøre vores cirkus så smukt som muligt, men ikke større.
Med gode artister og familien som midtpunkt, til at holde traditionerne ved lige, med varme og humor til glæde for vores publikum, altså Cirkus med hjertet.
Ebba var en bemærkelsesværdig kvinde, der stort set var uddannet jurist og kun manglede den sidste eksamen, før Regner Thierry fejede benene væk under hende. Det var ikke noget at gøre og Ebba rejste med Regner på deres livs eventyr.
Ebba var Danmarks første kvindelige illusionist og med sit gode hoved, ikke en man sådan lige kunne løbe om hjørner med.
Starten i 1985
Tænk det er 20 år siden at drengene, jeg og min gode ven Søren Plum, fik den ide at vi ville prøve at få Cirkus Krone på landevejen igen. Vi samlede nogle unge danske artister, der kunne tænke sig at prøve at rejse med cirkus. Nogle var der hele tiden og nogle kom som de havde tid. Så det kneb lidt med cirkus disciplinen og det var svært for mig.
Året efter startede vi igen. Mine venner Holger og Vinnie, lavede al reklamen. Ja, selv billetter, for penge havde vi ikke. Så alt skulle vi lave selv. Denne gang var det også de samme artister vi havde med på hele turneen, så det kørte meget bedre. Men hårdt det var det. Teltet lejede vi af min far for 300 kr. om ugen. Sjappen (taget på teltet) var så slidt at den revnede hver gang vi rejste teltet op og ned, så Frank og jeg syede en del den sommer. Men allerede året efter købte jeg en ny sjap.
Så kom der en ung musiker til, med masser af ideer. Nemlig Allan, som blev min muse. Drengene, Allan og jeg kæmpede virkelig for vores lille cirkus med far og mor i baggrunden, der kom med gode råd. Nu skete der noget. Allan ville gerne have heste, hvilket betød at vi så også skulle have nyt telt og gerne lidt større. Det var en stor dag, især for min far da teltet ankom. Det havde han ikke regnet med da vi i sin tid kom til ham for at låne/leje teltet. At drive cirkus kunne piger ikke finde ud af, sagde han den gang, men aldrig siden.
Vi har gennem årene forsøgt at gøre vores lille cirkus endnu bedre og smukkere, som jeg selv syntes er lykkedes ganske godt. Men uden min dejlige familie og venners hjælp var det aldrig gået.
Skolen 1991
Allan og jeg havde en drøm, om at lave en artistskole, for unge mennesker, der gerne ville prøve at optræde og rejse med cirkus. Så i 1991 købte vi Hårup skole. Eleverne kom om vinteren og boede på skolen i rum, der var en kopi af gamle cirkusvogne. Hver vogn havde navn af en gammel cirkusfamilie f.eks. Schumann, Belli og så videre. Inden i vognen var der 4 køjer, så ånden hele tiden var der. Vi trænede med dem hver dag og udviklede numre med musik og kostumer, så når de tog fra os havde de et færdigt nummer. Om sommeren kunne de så komme med os i cirkus. Der fandt de ud af om det var denne vej de ville gå. Nogle af dem er stadig i branchen, og nogle fandt det for hårdt. Mine forældre flyttede over på skolen til os. Det var herligt for alle parter. Vi passede på dem og om sommeren passede de på skolen og eleverne fik en masse cirkus historier af den gamle cirkusdirektør. Nu er skolen lukket, da vi har så meget at lave med cirkus hele året, så vi ikke har overskud, men en herlig tid, det var det.
I 1994
fik vi et stort nyt telt. Men denne gang ikke et sejltelt, nu skulle det være Pvc, (plastik). Det skulle jeg vende mig til, men brandtilsynet forlangte at det skulle det være. Smukt, var det. Vi fejrede det med champagne og stolt var min far.
Bryllup i manegen
Allan og jeg fandt ud af at vores prøvetid var forbi, vi kunne vist godt finde ud af det. Så vi tog en stor beslutning. Vi ville giftes.
Det var i 1996 og det skulle gå ordentligt til. Så brylluppet skulle stå i cirkusteltet. Det var meget svært at få en præst der ville være med til det, men efter meget lang tid fandt vi en dejlig præst, Ingelise Sander, der turde binde an med det (selvfølgelig en pige). Og sikke et bryllup. Mine drenge førte mig op. Det foregik i manegen, hvor Allan sad og ventede med sin morfar i stole vi havde lånt på et gods.
Det var ubeskriveligt. Vi glemmer det aldrig, en stor tak til Ingelise Sander, der gjorde det muligt. Næste dag havde vi forestilling for som min far sagde, en fridag er nok.
En ny tid
Allan får hele tiden nye ideer. Vi skulle have flere heste. God ide men så skulle vi også have et endnu større telt. Det var en overvindelse fra min side jeg er mest til de mindste ting, men i 1999 fik vi et større og meget flot telt og min far var pave stolt. Med større telt måtte vi også forsøge at forny og forøge programmet i manegen, så vi købte for første gang artister fra udlandet. Vi fik en artist agent.
Det var meget spændende. Så en ny tid var på vej. Nu rejser Allan og jeg ud i verden og ser på artister og teltet, det har jeg lært at holde af.
Alene
Året 1999 var sorgens år. Min far var med os i 6 uger hver sommer hvor han bare skulle forkæles. Det fik alle i cirkus besked på, men da vi lå i Rudkøbing og næste dag skulle til Ærø (øen som min far elskede meget højt,) ville jeg kalde på ham som jeg plejer, lå han i campingvognen og var død. Det var et stort chok som jeg aldrig kommer over, men det var hans største ønske at dø, hos os i cirkus, så det hjalp på sorgen. Det var hårdt, men jeg er heldig at have nogle dejlige venner og en pragtfuld familie, der var hos mig med det samme, da alle vidste hvor stærkt knyttet jeg var til min far. Men heldigvis havde jeg min elskelige mor .
I 2002 mister jeg så min mor.
Det var svært, nu stod jeg, som overhovedet af familien. Det skulle jeg vende mig til. Men min mand og mine to sønner er nogle gode støtter som står godt og solidt bag mig. Gudskelov.
Frank, Ricard, Irene, Allan, Marc – Familien Thierry anno 2004
Fremtid
2004 vil blive et år vi husker. Frank tilbød at gå mere ind i Cirkus Krone. Det syntes vi var en god ide, så Frank er nu medejer af Cirkus Krone. Det lettede moderens hjerte. Nu er cirkus også i fremtiden i gode hænder. Jeg håber at vores lille cirkus, bliver et man vil huske med stor respekt. Huske, at man kan godt være lille og alligevel have kvalitet. Når folk går i mit cirkus vil jeg gøre alt for at de har haft en god, sjov og spændende oplevelse i selskab med deres familie og ikke mindst min familie. Så når forestillingen er slut og de står og kigger på mit lille telt skulle de gerne sige, det var dælens. Hvor blev de 20 år dog af.
Tanker af Irene Thierry, 2004
Cirkus Krone – nu med 70-årig cirkusdirektør!
Irene overtog cirkus efter Regner, og formåede at holde sjælen intakt i Cirkus Krone – Danmarks Hyggeligste Cirkus. Irenes hjerte banker for Cirkus og det er derfor ikke bare for sjov når Cirkus Krone bryster sig af at være “Cirkus med hjertet”. For er der noget Irene har lagt i Krone, udover liv og sjæl, så er det lige præcis hjertet.
Fra barnsben har Irene deltaget og optrådt i Cirkus, så det er bogstavelig talt kommet ind med modermælken. Som en af de få kvindelige Cirkus Direktører har Irene kæmpet og udemærket sig i en hård branche. Cirkus Krone fik også vokseværk sammen med Irene, men aldrig så meget at det gik ud over nærværet og det familiære, som netop er noget af det der, altid har og stadig kendetegner Krone.
2017 er et helt specielt år. Cirkusdirektør Irene Thierry fylder 70 år. Hun har dermed optrådt i 66 år! Med cirkus i hjertet. Glæden og gnisten ved cirkuslivet er stadig intakt, så Irene er atter klar til at køre på vejene med en international cirkusforestilling og forrygende underholdning for hele familien!
Med alle gode gange tre er det med stolthed Krone præsenterer Veselka og Nedyalko fra Bulgarien. Med stor smidighed og elegance præsenterer Duo Akrobatik balancekunst, hvor Veselka bøjes i alle retninger! Med præcision og høj spænding får Nedyalko tallerkener til at spinde, og sammen med Veselka præsenterer han ydermere det lysende nummer, ”glowing sticks”
Fra Tjekkiet kommer Wolf Family. Et tempofyldt jonglørnummer, hvor alle fire jonglerer med hinanden. Og glæd jer til “balancing ladder act” inspireret af filmen ”Pirats of the Carribien”. Der er dømt actioneventyr for hele familien!
Endelig er det lykkedes at få en verdensartist i særklasse! Alessandro Gillert, som udfører et nerve-pirrende linenummer. Vel og mærket på slap line i ordets bedste forstand. To mand høj på linen. Cykel på linen og meget mere!
Uden klovnen Allando – vores helt egen verdens bedste klovn – ingen Cirkus Krone!
Han tryllebinder og henrykker alle børn og barnlige sjæle. Man ved aldrig, hvad Allando kan finde på af drillerier. Men helt sikkert er det, at det bliver det sjovt!!
Cirkus Krones varemærke – de små frække ponyer – er selvfølgelig også at finde i manegen.
Direktør Irene Thierry guider som altid publikum sikkert og trygt gennem forestillingen.
Med andre ord
Velkommen til
Cirkus Krones forestilling
for hele familien!
Mine Damer og Herrer – Der er altid en sol bag skyen!
Og om lidt er Cirkus Krone i byen!
Cirkus Krone – ny generation tager over
3. september 2017.
Kl. 16.00 i dag bliver en vemodig, men også dejlig dag. Det er sidste forestilling på dette års tur, men også sidste forestilling med Irene og Allan som direktører. Efter mere end 30 år som direktionspar og aktiv turnerende virksomhed, overgives stafetten nu videre til 3. generation Frank Thierry.
Pr. 1/1-18 sætter han sig i direktørstolen og er klar til at fortsætte cirkus med Hjertet 🙂 Go’ vind Frank 🙂
Cirkus Krone har siden sidste generationsskifte, ændret størrelse og er nu som det var “i morfars tid”. Småt men godt! Så selvom teltet måske ikke er så stort, så er det artistiske niveau stadig højt.
Vi holder på at nærværet og intimiteten giver stemningen.