Beretning om Jutta Olsen
af Jutta Olsen
Født 26. januar 1933 – død 2000.
Viet 15. juni 1951 i Flintholm Kirke, Frederiksberg med Henning Christensen.
15. oktober 1951 købte vi hus på Nørre Allé 78 i Glostrup for 40.000 kr. Det var mange penge i forhold til lønnen.
Det var et skrabet hus med 3 kakkelovne, 3 koldtvandshaner og kun delvis elektrisk lys og uden bad.
Udbetalingen var 7.000 kr. (med 50 kr. på lommen måtte resten lånes. Det var det billigste hus, vi kunne få. Det var dengang efter krigen umuligt at få et sted at bo).
Det var ude på landet. Der var dårlig nok vejbelysning og der kørte damptog til Glostrup Station.
1. juni 1968 fik Nørre Allé 78 nyt navn. Nu Nordvangs Allé 12.
Som barn gik jeg i skole på Rysensteen Gymnasium. Var alt for tit syg (i årevis).
- Har arbejdet på Skattevæsnet i København. Bogholderiuddannet.
- Har haft biludlejning sammen med Henning.
- Vi havde i 14 år forretning med tobak, vin, kiosk, papirvarer med mere i Glostrup. Solgte den i 1977.
- Vikarjob i computerfirma.
- Holdt op med at arbejde på arbejdsmarkedet på grund af en kronisk knoglemarvssygdom. Den har nu ændret sig til akut myeloid leukæmi.
Jeg har ikke helt tabt modet.
(Kælenavne: Trutter, Busbas og Duda. l skolen Pluto.)
Små erindringsglimt fra min tidligste barndom:
Vi kørte med rutebil til Benløse. Når vi skulle ud af bussen, var jeg meget bange for at falde i det store hul.
Jeg blev løftet over grøften, og der stod Thorgny med hest og vogn.
Vejen rundede ved smeden, og der lugtede grimt, fordi han skoede en hest. En anden lugt kom fra det store hul i køkkenet, når de åbnede lemmen til kælderen. En lugt af mug og kogte kolde kartofler. Vi gik gennem skoven ned til noget langt vand (Haraldsted Sø), og når de voksne kom der ned var de pludselig kun halve. Et hoved, nogle arme, lidt krop og ikke mere. Der ville de have mig ud, og jeg skreg. Jeg ville ikke være halv. På den anden side af vejen var et hus med en masse børn. De havde en mor, som smurte madder til dem, og jeg stillede op i rækken og spiste den fedtemad med puddersukker, som også jeg fik.
Jeg som hjemme skulle lokkes til at spise lækkerier, fordi jeg var meget lille og tynd og kræsen. Et andet glimt er, da Thorgny sætter mig op på en meget stor bred hest og binder en ung hest fast til den. De går hjem til gården, men kan ikke blive enig om farten. Den, jeg sidder på, vil hele tiden nippe græs og bøjer sig. Jeg, der har været 3–4 år, klamrer mig fast og er bange.
Da vi kommer hjem, kan min mor heller ikke li’ det. Til gengæld kunne kattene ikke lide mig. Jeg ville så gerne lege med dem, men det havde de ikke lyst til. Thorgny må have været glad for mig, for han malede min seng på gården lyserød.
En anden gang var jeg med min far oppe i Odinstårnet i Odense.
Husker intet om udsigten. Jeg kom først ned, og da far kom ned, skal jeg have sagt: “Har du nu kommet ned på verden igen far”. Derimod husker jeg rædslen på færgen for en underlig mand med højt hår.
Jeg tilbragte turen under bordet. Senere har jeg hørt, at det var en garder.
Skrevet af Jutta Olsen
Jutta og Henning fik 3 børn: Asger, Birger og Erling.