Kirkestien
er en gammel sti, som går fra Slipshavn til byen, og som navnet angiver, er den beboerne på Slipshavns forbindelse til kirken/byen.
Før Lindholm havn kom til gik den på "dæmningen" og var en dejlig natursti, som mange brugte, når de skulle ud og nyde naturen.
Med Kommunekemi og senere havnen er der ikke meget natur over det første stykke, men den er stadig vores korteste forbindelse til skoven/naturen langs fjorden, og derfor kæmper vi for at få den bevaret og måske endda forskønnet.
I 2001 og 2002 var der debat om kirkestien i Fyens Stiftstidende.
Artiklerne er her samlet i denne pdf-fil.
I 2003 satte ADP et hegn op midt på stien, og vi blev bekymret for, om de var ved at halvere stiens bredde.
Kommunen forsikrer os om, at dette ikke sker.
I 2004 forsøgte ADP at få lov til at flytte kirkestien fordi de skulle terrorsikre havnen.
Det fik de ikke lov til.
Offentlig sti
Men kommunen er i lokalplan 213 begyndt at kalde stien for "offentlig sti". Når den ikke længere har status som kirkesti, bliver det sværere at bevare den. Så gælder der andre regler.
Som man kan se på skiltene kalder de den "Natursti til Slipshavn"
Lokalplan 213 blev forkastet og nu ligger der et forslag til Lokalplan 222, som skal erstatte den, men her er ikke ændret noget i forhold til "den offentlige sti"
Man åbner mulighed for at forlægge stien langs den trafikerede vej, hvor der ikke er fortov eller cykelsti. (side 15).
Lokalplan 222 er nu endelig vedtaget. Se punktet "Lokalplaner"
8. januar 2002
Historien gentager sig
I 1880erne havde Nyborg Byråd udlejet dele af Vognmandjorderne, hvor beboerne på Slipshavn hidtil havde haft deres kirkesti til byen. De nye lejere fandt, at når de havde betalt leje, måtte de have krav på markfred og nedlagde stien.
Beboerne på Slipshavn klagede til amtet, som ved skrivelse af 22. februar 1888 bad om Byrådets ytringer i anledning af denne klage. Byrådet anmodede på mødet den 1. marts 1888 Markudvalget om et situationskort og udsatte sagen.
Til Byrådets møde den 3. maj 1888 forelå Markudvalgets erklæring, som bekræftede at Byrådet havde ret til at sikre deres lejere markfred ved at forbyde al færdsel udenfor de udlagte markveje. Byrådet vedtog at svare Amtet i overensstemmelse hermed.
Amtet var ikke tilfreds hermed, og pålagde ved skrivelse af 30. maj 1888 Byrådet at affatte et regulativ over Nyborg Kommunes offentlige gangstier, samt at genoverveje beboernes klage. Byrådet beslutter på sit møde den 31. maj 1888 at overgive sagen til det tekniske udvalg og Markudvalget til fælles indstilling.
Der nedsættes en forhandlingsgruppe som efter møder med beboerne på Byrådets møde den 18. juli 1888 fremlagde et forligsforslag, som gik ud på at Byrådet så snart lejemålet udløber genetablerer den nedlagte sti, og straks sørger for at åbne adgang ad dæmningen. Beboerne skulle til gengæld trække klagen til amtet tilbage. Forliget godkendtes med otte stemmer mod tre, idet de tre medlemmer af Markudvalget, som må formodes at have udlejet de berørte jorder, og som udarbejdede den første erklæring, stemte imod.
Med et brev af 28. juli 1888 fremsendte Amtet kopi af skrivelse af 22. juli 1888 hvor beboernes talsmand tilbagekalder deres besværing over at stien er blevet nedlagt. Amtet bringer ved samme lejlighed tilvejebringelse af gangstiregulativ i erindring.
På Byrådets møde den 27. september 1888 godkendes Markudvalgets udkast til regulativ for offentlige gangstier i Nyborg Kommune.
Kilde:
Nyborg Byraads jorunal nr 19-1888